Art View
Kunstneren Allan Lauridsen udstiller i Odder
Det sker nærmere bestemt på Kunstværket og arrangør er Odder Kunst. Kunstneren, teatermanden og forfatteren Allan Lauridsen bor til daglig i Aarhus. Han er oprindelig uddannet teaterregissør og født i Esbjerg i 1953. Det livslange arbejde inden for teaterverden har i en senere alder givet ham lysten til at hylde scenekunsten på lærredet. Allans motiver er oftest portrætter af scenekunstnere og artister. Der er fernisering fredag den 3. marts, 2023, og udstillingen kan ses frem til den 26. marts.