Art View
Spor Kunsten, Peder Stougaard
I forbindelse med dette års udgave af Spor Kunsten - Åbne Værksteder - har vi aflagt aarhuskunstneren Peder Stougaard et besøg. Det sker i hyggelige omgivelser, hvor billedkunstneren kort fortæller om sin måde at arbejde på. Han lægger ikke skjul på - med sin egen baggrund - at hans hjerte banker for de svage i samfundet. Dette er resulteret i en lang række støtteplakater, f.eks til fordel for de hjemløse eller Godhavnsdrengene. Spor Kunsten er de professionelle kunstneres forening i Midtjylland.