Local View
Venskabsfestival, 2021
En debut er på vej til Aarhus. Det sker torsdag den 26. august fra kl. 11 - 19, når Venskabsfestivalen byder velkommen til et flot arrangement på Godsbanen i Den Rå Hal. Der er tale om en endags-festival for unge og voksne udviklingshæmmede, hvor programmet er sammensat efter deres ønsker. Dagen vil således byde på livemusik, diskotek, dating-bod og fiskedam. Arrangør Michael Jensen fra MIC-EVENT håber, at mellem 300 og 500 finder vej til eventen.